Legaterne ejer ikke fast ejendom eller værdifuldt løsøre. Formuen består alene af finanskapital - sædvanligvis i en blanding af aktier, investeringsbeviser og diverse obligationstyper. Kapitalen er bunden og principielt urørlig. Bestyrelsen kan derfor normalt kun disponere over dens afkast.
Det er naturligvis bestyrelsens ansvar, at kapitalen altid er godt og forsvarligt investeret. I den såkaldte anbringelsesbekendtgørelse findes bl.a. en afgrænsning af investeringsmulighederne samt et krav om, at fondens værdipapirer skal bestyres via et depot hos en godkendt forvaltningsafdeling. På denne måde sikres et professionelt opsyn med bestyrelsens dispositioner.
Legaterne betaler selskabskat, altså ca. 25% af årets skattepligtige indkomst. I resultatopgørelsen indgår både realiserede og urealiserede tab og gevinster på værdipapirbeholdningen. Det giver problemer, ikke mindst hvis formuens aktieandel er stor. Her er et eksempel (med fiktive tal):
Indtægter: Værditilvækst: Udgifter: Resultat: Til uddeling: |
500.000 0 -100.000 400.000 300.000 |
Renter og udbytter Årets kursgevinster - årets kurstab Revision, forvaltningsgebyr, adm., gravsteder mv. Skat heraf: 100.000 (25%) = Indtægter - udgifter - skat |
Den årlige værdiforskydning kan sagtens være større end indtægterne. I et jævnt godt kapitalår udgør værditilvæksten i eksemplet måske 400.000, og så må uddelingerne sættes ned til 200.000, hvorimod de kan øges til 400.000, såfremt kapitalens kursværdi falder med - ja, prøv selv.
Familiefonde er udpræget i skattepolitisk modvind. Hensigten er bl.a. at afkorte deres levetid. Eksempelvis tillader fondsbeskatningsloven kun skattemæssigt fradrag for uddelinger til de almennyttige fonde.